Voulez-vous whisky? – Adventurous Spirit
51,1% vol / 700ml / 24 flasker / Tappet i 2020
;
Alk. 51,1% vol / 700ml / 24 flasker
Fransk, brændt og frugtig
Det her vores første whisky, der kun har ligget på fransk eg; et enkelt fad på 30L. Undervejs i lagringen har vi nedvandet whiskyen efter fransk tradition. I Cognac fortynder man nemlig gradvist alkoholen i sine fade, idet man udtrækker forskellige smagstoffer fra fadet alt afhængig af alkoholstyrken. Ved at sænke styrken til 54% har den sidste del af fadmodningen udtrukket flere sukkerstoffer fra egen.
Cask 1000078: November 2012 (1st fill French Oak, 30L cask)
Smagsnoter:
En stærk whisky, men absolut drikkelig som den er. Klare fadnoter, men frugtigheden – der kendetegner vores unikke destillat – er bevaret.
I næsen:
Ufortyndet holder whiskyen igen og afslører ikke sin sande natur, men man sanser dog nogle mørke fadnoter - lidt mocca, chokolade og kakaonibs, der svæver over en frugtig bund.
Med vand kommer frugtigheden op til overfladen: Æbler og figner efterfølges af brændt karamel og bitre mandler.
I munden:
Ufortyndet er whiskyen allerførst meget mild, men den brænder lidt idet man synker første mundfuld. Smagen byder på brændte figner, æblesirup – og eg.
Med vand er fyldig – omend mindre intens i munden. Tarte tartin – den klassiske let brændte franske æbletærte – efterfølges at lysende klare noter af kirsebær og lysten til endnu et glas eller to.
Tappet ved fadstyrke i marts 2020 – efter nænsom filtrering uden køling.
Naturlig farve. 100% økologisk whisky.