–––—-—-––

Restaurant & Bar

–––—-—-––

Bemærk: Ændret aftenmenu i uge 41 og 42 pga. Gastro Week.

—-—-––—

Restaurant,

Bar & Café

—-—-––—

Fra værksted til samlings- og spisested

På havnen i Nyborg byder vi dig velkommen til Restaurant Remisen, Nyborg Destilleri! I vores restaurant får du madoplevelser fra det danske og nordiske køkken, som du kan nyde til frokost eller middag. Vi har høje ambitioner, men vores mad er helt nede på jorden, og så er den i øvrigt økologisk, ligesom alt andet fra Nyborg Destilleri.

 

På Nyborg Destilleri finder du helt unikke rammer for inspirerende møder og enestående events. Vores lokaler emmer af pionerånd og skabertrang, hvilket ikke kan undgå at smitte af på de ildsjæle, der arbejder her – og det vil helt sikker også smitte af på jer.

 

Nyborg Destilleri er et skønt samlingssted, der rummer alt fra rundvisninger og spiritus- og madoplevelser til specielle møde- og eventfaciliteter. Vi laver både whisky, rom, gin og snaps/akvavit, og vi kan tilbyde dig at holde dit møde eller selskab i vores spændende og anderledes lokaler.

 

 

Se Det Økologiske Danmarkskort >>

Se Fødevarestyrelsens Smiley-rapport >>

Indretning af restauranten på Nyborg Destilleri blev delvis finansieret af ‘Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne’, der nær os forvaltes af LAG SØM. En stor del af udstyret i køkkenet, møblerne i restauranten, samt dele af denne hjemmeside er blevet finansieret med støtte derfra, hvilket vi er meget taknemmelige for.

Dansk/Nordisk køkken. Høje ambitioner, men helt nede på jorden. Økologiske råvarer. Lokale leverandører. Besjælede bygninger. Skøn udsigt. Og god betjening.

Her tilfredsstilles den lille sult – såvel som den lille tørst. Vi serverer små snacks og kage fra vores eget køkken. Baren specialiserer sig i whisky og cocktails. Alt er økologisk, naturligvis.

Alle rundvisninger afsluttes omkring vores levende langborg. Når du har besøgt vores produktion, har du mulighed for at smage f.eks. vores whisky eller vores rom. Det er her vi samles og udveksler smagsoplevelser.

I butikken kan du købe vores produkter. Både dem fra selve destilleriet, fra køkkenet, og udvalgte varer fra Ørbæk Bryggeri og Mols Organic, der også ejes af Rømer-familien.