Little Isle
0
Iof Little Isle

Little Isle

495,- DKK
Whisky 
43% alk. vol. 70 cl.

Little Isle er en del af vores Isle of Fionia whiskyserie. Det er en ung og imødekommende whisky, der byder både på frugtighed og sødme.

 

Fri fragt ved køb over 900 DKK.

Vi modtager følgende betalingskort

Sikker betaling med SSL protokol

Duft

Little Isle dufter vinøs, frisk og frugtig. Den gode indflydelse fra portvinsfadet er tydelig, og man finder både røde druer, kirsebær og krydderier. Let vanilje og lidt pære titter også frem, og endeligt lover whiskyen dybde med hårdt ristede nødder og brændte fadnoter.

 

Smag

Smagen er sødmefuld med fremtrædende noter fra portvinsfadet. De runde hjørner, frugtigheden og dybden, som næsen lovede, finder man igen i smagen. Det er en ung whisky med et modent udtryk. Den kan sagtens klare lidt vand, hvor du vil opleve, at smagen åbner sig endnu mere op. 

En whisky af høj kvalitet 


Til Little Isle har vi brugt whisky fra tre forskellige slags fade, for at få den rigtig balance i smagen. Vi har brugt Portvin-, Bourbon- og STR-fade.

 

Portvinsfadet


Det portvinsfad (300L) vi har brugt whisky fra har tidligere været brugt til Ruby Port. Whiskyen har ligget på fadet siden december 2016. Portvinsfadet har givet sødme, dybde, frugt og farve til den endelige Little Isle.


Bourbon


Whiskyen, der kommer fra bourbonfad, bibringer Little Isle med noter af vanilje, grønne æbler og pærer. Desuden har bourbonfadets indre kullag være med til at file de skarpe kanter på den unge whisky ned, så den føles godt i munden.


STR-fade


STR står for Shaved, Toasted og Re-charred. STR fungerer sådan, at man først skraber 5mm af vinfadets staves inderside (Shaved). Derefter bliver fadets inderside igen ristet (Toasted) og forkullet (Re-charred). Hele denne proces har gjort smagen i vores whisky ekstra særlig. STR fadene, vi har brugt, har gjort whiskyen rundere, givet den større kompleksitet og ekstra farve – set i forhold til det whisky, der kun har ligget på bourbonfade.

 

De tre nævnte fadtyper har tilsammen gjort, at vi har kunnet lave en både kompleks, indbydende - om end livlig - single malt whisky.

 

100% økologisk whisky. Destilleret på Nyborg Destilleri.    

En del af Isle of Fionia 

Little Isle er en del af vores Isle of Fionia whiskyserie, og hvis Isle of Fionia var et whiskyhus, så ville Little Isle være entréen ind i dette hyggelige hus; en ung (tre år), levende og imødekommende whisky, der byder både på frugtighed, sødme og spræl.

Whisky Sour
Whisky Sour
Old Fashioned
Old Fashioned