Akvavit
0

Nyborg Akvavit

Vi bringer akvavitten tilbage til Danmark

Den dram vi alle kender fra frokostbordet - og på en god dag også morgenbordet - drypper atter på dansk jord, og lige ned i danskernes glas. Vi har gjort os umage og skabt tre skønne akvavitter med hvert deres smagsudtryk, så du altid kan finde en, der passer til både maden og humøret. 

Tre akvavitter med hver deres udtryk 

DILD Nyborg Akvavit - 38%

Nyborg Akvavit Dild har klare duftnoter af frisk dild og citrus og et ganske svagt strejf af kokos og havtorn. Smagen er et lækkert samspil mellem klare dild- og koriandernoter, der følges op af både sødme og friskhed. Den er harmonisk og mild i munden for en akvavit. Eftersmagen er blid og opleves på én gang både frisk og fyldig. Perfekt til din rejemad og frisk fisk.

 

KOMMEN Nyborg Akvavit - 40%

Nyborg Akvavit Kommen er en helt klassisk akvavit med søde duftnoter af appelsinskal, blomster og frugt. Smagen er helt klassisk – blot mildere og venligere. Sødmen får rigtig god plads - trods sine 40% i styrke. Du vil også kunne fornemme kommen, der går i skøn forening med klare appelsinnoter, der løfter smagen. Noter af timian er med til at give akvavitten dybde. Eftersmagen er krydret, behagelig og lang. Nyborg Akvavit Kommen er som skabt til det danske frokostbord. 

JUL Nyborg Akvavit - 42%

Til juletid kan vi også tilbyde Nyborg Akvavit Jul, som er en kommenakvavit, der har været på en længere rejse inden den tappes på flaske. Akvavitten har nemlig siden julen året inden lagret på brugte whiskyfade, som efterfølgende har været anvendt til lagring af Ørbæk Symbiostout Jul i kældrene hos Ørbæk Bryggeri. Symbiostout Jul er en potent stout brygget med stjerneanis, kanelstang, nelliker, appelsinskal og kaffelikør. Smagsresterne fra Symbiostouten giver, sammen med fadets whiskynoter og egetræets tanniner, smag til Nyborg Akvavit Jul. Foruden en tydelig smag af kommen har juleakvavitten noter af stjerneanis, appelsin og karamel. En værdig og hyggelig partner til julefrokostbordet, ostebordet eller krydrede retter.