Nyheder

Dansk destilleri lancerer whisky på heftige 68,6% vol.

Til Whiskymessen i Kolding den 2. marts 2019 lancerer Nyborg Destilleri den sandsynligvis stærkeste single malt whisky nogensinde – uden for Skotland. Den spektakulære whisky har fået navnet ’Rocket Man from everywhere’, og med dens alkoholstyrke på 68,6% er det ikke et tilfælde. Rocket Man vil med garanti taget dig med op til stjernerne, hvis du kan få fingre i en af de kun 19 flasker der tappes.

 

En whisky som ingen anden – og kun 19 flasker

I 2014 blev et whiskyfad på blot 30L fyldt med hvad der 5 år senere skulle blive til Rocket Man. Fadet har gennem årene oplevet meget stor fordampning, hvorfor det kun er blevet til 19 hele flasker (70 cl) – samt nogle mindre prøveflasker.

 

Rocket Man er lavet på let bøgerøget malt, som normalt kun bruges i Bayern til at lave Rauchbeer. Fadet på de 30L er lavet af amerikansk hvideg, og blev oprindeligt fyldt i den kolde kælder på Ørbæk Bryggeri, hvor temperaturen lå stabilt omkring 10 grader. Dengang blev der brugt et hydrometer til at måle alkoholstyrken inden den blev hældt på fad. Normalt startes lagringen ved en alkoholstyrke på 63,5% vol. når den fyldes på fad, men fordi hydrometeret er kalibreret til at fungere præcist ved 20°c har det vist en lavere alkoholstyrke, end der rent faktisk var. Det betyder, at alkoholens styrke nærmere har været knap 70% vol. end de ønskede 63,5%. Kun derfor har det været muligt for Nyborg Destilleri at tappe Rocket Man ved så høj styrke.

 

Sundhedsfarlig – efter forbrugerens ønske

At alkohol kan være sundhedsskadeligt, er der ingen tvivl om. Hospitalssprit er 70% vol. og bruges til desinfektion. Rocket Man vil med sine 68,6% kunne både affedte folks slimhinder – og irritere dem gevaldigt, hvorfor Nyborg Destilleri fraråder at man drikker store mængder af whiskyen ved dens fulde styrke. Af samme årsag medfølger der hver af flaskerne en 1cl skænkeprop som tilbehør. Destilleriet anbefaler at man serverer whiskyen 2:1; to dele whisky til en del vand. Derved lander drikkestyrken lige omkring de 46%, som er meget almindeligt for god single malt whisky.

– Der er ingen tvivl om at Rocket Man brænder på tungen, men vi giver her mange whiskyelskere det de beder om, fortæller destilleriets Blender Kim Møller-Elshøj og fortsætter: Mange whiskydrikkere sværger til whisky ved fadstyrke, og vil selv bestemme, hvor meget vand, der skal i deres whisky. Med ’Rocket Man’ imødekommer vi det i ekstrem grad, og rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt det er det rigtige at gøre: Skal forbrugeren have valget, også selvom whiskyen vil smage bedre ved fx 42%?

 

En del af Adventurous Spirit Serien

Rocket Man er en del af Nyborg Destilleris Adventurous Spirit serie, som også har inkluderet den guldmedaljevindende The Lost Pilgrim(New York World Wine & Spirits Competition, 2018). Adventurous Spirit serien tager én med på eventyr. Ikke to aftapninger vil nogensinde være ens, og kun de mest særlige fade vil blive en del af denne serie. Med Adventurous Spirit serien dropper Nyborg Destilleri alle illusioner om at skabe balance og harmoni og har i stedet tilladt sig at overdrive – hvilket i den grad mærkes med Rocket Man.

 

Lancering på whiskymessen på lørdag

Whiskymessen den 2. marts i Kolding afholdes for 22. gang og er den største og ældste messe af sin slags i Danmark. Derfor er det også det helt perfekte sted at lancere en whisky så speciel og vild som Rocket Man.

– Hvis der findes et publikum for Rocket Man, så findes de i Danmark ikke bedre end på Whiskymessen. Her kommer de mest garvede og mest eventyrlystne whiskydrikkere i Danmark – uden tvivl. Så naturligvis er det da der whiskyen skal lanceres, udtaler Kim Møller-Elshøj, Blender & Storyteller for Nyborg Destilleri, der også regner med få udsolgt af vildbassen på dagen.

 

Smagsnoter

 

Når man kaster sig over en whisky med fem år på bagen og en styrke på knap 70%, så brænder det altid! Så smæk ikke drammen tilbage i gabet og forvent fløjl!

 

I næsen

Ufortyndetfindes overraskende klare ristede noter af toast, hasselnødder og kokos, lidt vanilje og et pust bøgerøg i baggrunden, men stik ikke næsen for dybti glasset. Den bider fra sig!

Med vandmærkes røget noget mere, og de ristede noter forstærkes sammen med vanilje. Duften er dog udsædvanlig, og tankerne bringes i retning af Bourbon.

 

I munden

Ufortyndetbrænder det som forventet meget i mundhulen, men fadnoterne, der fandtes i næsen, fornægter sig ikke.

Med vand(ca. 46%) bliver den meget mere drikkelig – om end der fortsat er tilpas ”ild i den”. Whiskyen har stor kompleksitet og domineres af de intense ristede noter. Bøgerøgen er blot en beskedent bagtæppe. Igen placerer smagen sig et eventyrligt sted mellem Scotch og Bourbon – og noget umiskendeligt unikt, akkurat som Adventurous Spirit skal være det.